ADHD hos kvinder
Når diagnosen opdages sent
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) var først en børnediagnose, som det næsten udelukkende var drenge der fik. Siden er man begyndt at give den til voksne også, men langt overvejende til mænd, dette er dog ved at ændre sig nu, så flere kvinder bliver diagnosticeret. Hos kvinder, ser ADHD’en ofte anderledes ud end hos mænd. Det har ført til, at mange kvinder først får stillet diagnosen sent i livet. Kvinders oplevelse med ADHD adskiller sig ofte væsentligt fra mænds, både hvad angår symptomer og de udfordringer, de står overfor. I denne blog dykker vi ned i de særlige aspekter ved ADHD hos kvinder og understreger vigtigheden af tidlig opdagelse og støtte.
Kvinder og ADHD og misforståede Symptomer
Traditionelt har ADHD været forbundet med hyperaktivitet og impulsivitet, træk der ofte er mere synlige hos drenge og mænd. Kvinder med ADHD oplever derimod oftere de indadvendte symptomer såsom distraktion, dagdrømmeri og organisatoriske udfordringer.
Disse symptomer kan let overses eller fejltolkes som dovenskab, mangel på motivation, eller blot en “distræt” personlighed. Når personen med ADHD overvejende oplever uroen indeni, betegnes det også som ADD, altså ADHD uden H’et der står for Hyperactivity.
Sociale Forventninger og selvkritik
Kvinder står ofte over for særlige sociale forventninger om at være omsorgsgivende, velorganiserede og multitaskende.
Når kvinder med udiagnosticeret ADHD kæmper for at leve op til disse forventninger, kan det føre til en følelse af utilstrækkelighed og lavt selvværd. Den indre kritiker bliver larmende, og skammen over ikke at “have styr på det” kan forstærke selvstigmatiseringen.
Sen Diagnose og Konsekvenser
En sen diagnose af ADHD hos kvinder har ofte vidtrækkende konsekvenser. Det kan påvirke alt fra akademiske præstationer til personlige relationer og karrierevalg. Uden den rette forståelse og støtte kan kvinder med ADHD opleve øget risiko for angst, depression, og selvskadende adfærd. Desuden kan udfordringer med tidsstyring, organisation, og at følge op på opgaver føre til konstant stress og udmattelse.
Vejen Fremad
Hvis du har mistanke om, at du har ADHD og gerne vil udredes, skal du først kontakte din læge. Lægen afgør så, om der er grundlag for at henvise dig til en psykiater. Hos psykiateren bliver du udredt og sammen finder I ud af, hvilken behandling der kan give mening for dig. Det kan være medicin og/eller terapeutisk behandling.
Du kan læse mere om ADHD på ADHD foreningens hjemmeside her
