Når der er diagnoser i familien

ADHD, ADD, ASF (autismespectrum forstyrrelser), aspergers, PDA, belastningsreaktion, OCD, angst, generaliseret angst, NLD, depression, borderline, stress.

For nogle forældre kommer en diagnose som et chok, mens andre længe har været klar over, at de havde et barn der ikke bare var snorlige, her kan diagnosen føles som en lettelse. Og så kommer alle spørgsmålene. Hvad betyder det rent praktisk for vores barn? Hvad skal vi gøre som forældre? Skal barnet skifte institution/skole? Skal vi selv være opsøgende eller træder ”systemet” ind og får hjulene i gang? Hvor får man informationer? De drømme og forventninger vi har haft om, hvordan vores barn skulle vokse op og hvilket liv vi skulle leve sammen som familie, er det nu muligt? Hvordan ser fremtiden ud for vores barn?

Alt det og meget andet kan jeg hjælpe med at guide jer igennem.

Og husk: Det kræver ekstra energi at være jeres familie. Måske skal I også igennem en sorgproces, for det kan føles som et tab, når livet pludselig tager en drastisk vending. Det kan tære på parforholdet. Måske har I også brug for at tale om dét. Den voksne skal først tage iltmasken på for så have ilt nok til at hjælpe barnet.

Hvad dækker diagnoserne over?

ADHD

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.


Der er tre typer ADHD:

  • ADHD, kombineret type – her ses forstyrrelser af opmærksomheden, aktiviteten og impulskontrollen
  • ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden – kaldes også ADD. ”H”et der står for Hyperactivity er altså ikke til stede. Personer med ADD kan virke mere rolige. Det kaldes også ”Den stille ADHD”.
  • ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet.


Typiske træk hos en person der har ADHD

Nedenfor er en liste over træk, der kan være til stede, når en person har ADHD eller ADD. Det er forskelligt fra person til person, hvor fremtrædende de forskellige symptomer er.

  • Kan virke sjusket, fordi detaljer overses
  • Kan have vanskeligt ved at koncentrere sig i længere tid, med mindre det er noget der har meget stor interesse.
  • Kan virke som om personen ikke har hørt hvad der er blevet sagt (selv om det faktisk ikke er tilfældet)
  • Opfatter ikke fælles beskeder.
  • Kan have svært ved at planlægge og gennemføre aktiviteter og opgaver
  • Undgår helst opgaver, der kræver længere tids koncentration eller er rutineprægede
  • Glemmer eller mister ofte sine ejendele
  • Bliver let distraheret af uvedkommende ting
  • Er glemsom i det daglige

Hyperaktivitet kan blandt andet vise sig ved, at barnet eller den voksne med ADHD:

    • Sidder uroligt på stolen
    • Kan have svært ved at blive siddende på sin plads fx i skolen eller på arbejdet
    • Kan have brug for at pille ved noget
    • Kan have vanskeligt ved at lege eller arbejde stille og roligt
    • Kan have svært ved at se en hel film, men må rejse sig og lave noget andet for så at vende tilbage
    • Kan virke lidt ”hyper”, og må være i aktivitet hele tiden.
    • Snakker overdrevent meget
    • Råber op, når det ikke passer sig

    Impulsiviteten kan blandt andet vise sig ved, at barnet eller den voksne med ADHD:

    • svarer inden et spørgsmål er stillet færdigt
    • har svært ved at vente på sin tur
    • har en tendens til at afbryde andre eller bryde ind i andres aktiviteter

     

    Drenge og piger

    1. 7 ud af 10 børn, som får diagnosen ADHD, er drenge. Til gengæld synes der at være en overvægt af piger med ADD, som ofte bliver opdaget senere end ADHD, sandsynligvis fordi børn med ADD ikke er så synlige i en gruppe.

     

    Voksne med ADHD

    Symptomerne på ADHD aftager ofte med alderen. Cirka 40 % af voksne, der har fået konstateret ADHD som børn, opfylder ikke kriterierne for diagnosen. Hos voksne er hyperaktiviteten ofte mindsket. Der er dog indre uro og rastløshed, som ofte forstærkes i situationer hvor de ydre rammer ændres eller personen på anden måde kommer under pres. Så kan det blive vanskeligt at koncentrere sig og holde fokus.

    Mange voksne med ADHD har dog lært sig strategier til at fungere i hverdagen og passe et job.

     

    Jael Lauritzen Familierådgivning tlf. nr. 26360371

     

ADD

ADD er en forkortelse for Attention Deficit Disorder. Det er èn af de tre former for ADHD og kaldes også ”Den stille ADHD”. Der er overvejende eller udelukkende tale om forstyrrelse af opmærksomheden. I 80% af tilfælde med ADD og ADHD, viser det sig, at ét eller flere familiemedlemmer også har det. Det ser derfor ud til, at der er en vis arvelighed i forbindelse med diagnosen. Men der er stadig ikke entydige beviser for, hvorfor nogle mennesker fødes med disse vanskeligheder.

Vi kender alle til at have svært ved at holde fokus og koncentrere os, men personer med ADD har det sådan hele tide. Det er meget udtrættende. Voksne med ADD har ofte lært sig strategier til at klare en hverdag, men som pårørende skal vi være opmærksomme på børnenes øgede behov for at lade op.

Læs også om ADHD, da mange træk i ADD er sammenfaldende med ADHD.

 

Typiske kendetegn ved ADD kan være:

Vanskeligheder med at fokusere og holde koncentrationen.

Kan virke drømmende og uinteresseret, f.eks. i skolen, men ofte viser det sig, at barnet har hørt alt hvad der blev sagt.

Vanskeligheder med at løsrive sig fra en igangværende aktivitet for at skifte til en anden.

Det kan være vanskeligt at planlægge dagen, komme fra A til B og komme til tiden.

En del har svært ved at falde i søvn om aftenen eller vågner om natten og kan ikke sove efterfølgende.

Mange børn spilder maden ud over kanten af deres tallerken mens de spiser, eller har f.eks. svært ved at hælde vand i et glas uden at ramme ved siden af.

Børn skal ”holdes til ilden” hvis det skal lykkes at få lavet lektierne hjemme. Der skal sidde en voksen ved barnet hele tiden.

Puberteten er ofte særligt voldsom for unge.

 

Jael Lauritzen Familierådgivning tlf. nr. 26360371

ASF (Autismespectrum forstyrrelser)

ASF står for Autisme Spektrum Forstyrrelser. Det er en fællesbetegnelse for alle diagnoser indenfor Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse

Der findes flere former for autisme, derfor har man valgt at lægge alle autismediagnoserne ind i et autismespektrum.

Alle mennesker med ASF har brug for forudsigelighed og struktur i deres liv. De udvikler sig bedst når der er en forståelse for deres vanskeligheder i den nærmeste familie, derfor er vejledning af familien essentiel.

 

Triaden

Triaden er tre områder, som en person skal have vanskeligheder indenfor, for at have ASF. De tre områder er :

  • Afvigelse i forestillingsevnen
  • Afvigelse i kommunikationen
  • Afvigelse i det sociale samspil

 

Her er nogle af diagnoserne i autismespektret:

 

Infantil Autisme

  • Diagnosen stilles som regel inden treårs-alderen og der har ofte været tegn på, at noget var anderledes, helt fra barnet var spædt.
  • Der er afvigelser indenfor alle tre områder af triaden.
  • Nogle personer med infantil Autisme har også begavelsesmæssige vanskeligheder.
  • Der kan ses en adfærd hvor barnet synes at leve i sin egen verden.
  • Sociale spilleregler er svære at forstå.
  • Der er repeterende adfærd og stor tilfredsstillelse ved ritualer.
  • Det kan være svært at få og holde på venner.

 

Aspergers syndrom

  • I Danmark blev Aspergers syndrom først en officiel diagnose i 1994. Derfor har mange i dag først fået diagnosen som voksne, fordi den ikke fandtes da de var børn.
  • Diagnosen stilles ofte først i skolealderen, hvor krav til barnet gradvist øges. En del er så dygtige til at kompensere, at det først bliver for svært at navigere i skolen når de nærmer sig puberteten. Her ses også ofte en belastningsreaktion sammen med opdagelse af diagnosen.
  • Mennesker med Aspergers er normalt begavede.
  • Der er ikke sproglige vanskeligheder
  • Sproget kan enten være meget tidligt eller meget sent udviklet
  • Der er problemer med det sociale samspil
  • Der ses infleksibilitet.

 

GUU/GUA

GUU står for Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret. Den bruges ofte som midlertidig diagnose indtil det er muligt at fastslå hvilken diagnose der er tale om indenfor ASF.

  • Gives som diagnose til børn, der ikke har træk indenfor alle tre grene af Triaden.
  • Gives når de autistiske træk ikke er set før 6-årsalderen.

 

GUA står for Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Andet og opdages ofte ret sent.

  • Normal begavelse.
  • Kan meget af tiden virke velfungerende og upåfaldende.
  • Har flere sociale kompetencer, men har stadig svært ved at aflæse sociale sammenhænge og misforstår og mistolker andre mennesker, hvilket bevirker, at relationer er vanskelige at fastholde.
  • Der er ofte et følelsesmæssigt indre kaos.
  • Forhøjet følsomhed overfor indre- og ydre påvirkninger.
  • Kan have det svært med forandringer i livet.
  • Skal forberedes på forandringer/ting der kommer til at foregå på en anden måde end de plejer. Det kan f.eks være hvis der kommer gæster til middag og barnet ikke kan sidde på sin vante plads.
  • Der ses ofte komorbiditet, altså andre lidelser, så som ADHD, spiseforstyrrelser og forskellige angstformer.

 

Jael Lauritzen Familierådgivning tlf. nr. 26360371

 

 

 

Hør hvordan jeg kan hjælpe din familie. Få en uforpligtende snak.

Menu