“En vellykket familie er sjældent særlig køn!”

Smilla Lynggaards sidst udkomne bog ” En Vellykket Familie Er Sjældent Særlig Køn” er en lille perle til forældre, der har lyst til at skabe en forandring i deres familie, længes efter at føle sig ok som forældre og ønsker inspiration og gode råd til, hvordan de kommer derhen. Uden at det er anstrengende og kompliceret.

Forskellige familieliv

Bogen hjælper forældre med at finde ind til, hvilke værdier de har for deres familie og livet i familien. Med ganske små forandringer, kan vi nemlig ændre på fastlåste mønstre, der ofte udspringer af noget vi føler vi bør og skal som forældre, som familie. For at være ordentlige, gode og rigtige. Men måske passer det bare ikke til vores familie, til os som forældre eller til vores børn.

For vi er forskellige og lever med forskellige vilkår i forskellige familier.

Det skal ikke være hårdt

Det er en lille bog. Den er vel nærmest hvad jeg vil kalde ”pocket-size” 12×18 cm. Med ca. 160 sider. Så den er hurtigt læst og slet ikke svær at fordøje, for Smilla Lynggaard formulerer sig så dejligt ligetil. Og det er helt i tråd med hendes tilgang til dét at skabe forandring. Det behøver ikke være kompliceret og anstrengende. Det kan faktisk være spændende, rart og noget vi gør sammen.

Brugbare råd og øvelser

Lille pige skubber pasta fra sig

I løbet af bogens 10 kapitler kommer Smilla Lynggaard omkring frustrationer som de fleste forældre har mødt i én eller anden form. Hun bruger eksempler fra sine mange år som familierådgiver, hvor hun har hjulpet utallige forældre med alt, lige fra børn der ikke vil i seng til forældre der ønsker sig søde børn, der har lyst til at sidde længe ved aftensmaden, mens de fortæller hvad de har lavet i skolen. Det er netop pointen, at det måske ikke lige er den slags børn vi faktisk har. Så måske er der en anden vej.

Bogen er spækket med små øvelser og gode råd, samt masser af omsorg og anerkendelse af, at det bare ikke altid er snorlige at være en familie, men vi skal finde VORES vej i det.

Omsorg og kærlighed

Det er både en inspirerende og underholdende bog. Med den i lommen, er du godt på vej til at skabe den forandring du måske længes efter, hjemme i familien.

Smillas omsorgsfulde og kærlige tilgang er helt i tråd med min egen forståelse af at arbejde med par og familier. Hun har øje for børnene, men har også en stor omsorg for forældrene og at det i perioder kan være en stor mundfuld at skulle have et hverdagsliv til at fungere. Jeg kender Smilla personligt, og i årenes løb har vi haft mange snakke om familieliv, som er noget, der optager os begge meget, både professionelt og privat. Derfor ved jeg, at bogen er baseret på Smillas inderste overbevisning om, at vi er ok som de forældre vi er, også på dage, hvor det ikke er super tjekket, og slet ikke kønt. Så ”En Vellykket Familie er Sjældent Særligt Køn” har mine varmeste anbefalinger <3

Du kan læse mere om Smilla Lynggaard på hendes hjemmeside, hvor du også kan købe bogen. Klik her “En Vellykket Familie er Sjældent Særlig Køn”

Familieterapi

Del artiklen med andre:

ADHD hos kvinder jaellauritzen.dk

Kvinder og ADHD

ADHD ADD parforhold jaellauritzen.dk

Parforhold med ADHD eller ADD

Utroskab få hjælp

Kærlighedssprog

Kærlighedssprog

Jul og ensomhed

Utroskab

Utroskab – Tilknytning og Længsler

Irritation i parforholdet

Irritation kan være en længsel efter nærhed

Grænser

Sårbarhed

lille pige ser ned

Sårbarhed og skam, TED-talk med Brené Brown

d