Bedrag Jael Lauritzen
Parterapi

Utroskab få hjælp, er en klumme skrevet af Jael Lauritzen til søndagsavisen.dk der nu er lukket.

Du kan læse et andet blogindlæg om samme emne her.

Sådan kommer I (måske) videre efter utroskab

Utroskab, få hjælp.

Den søde juletid er også julefrokost-tid. I Danmark har vi tradition for at drikke en hel del alkohol, når vi går til julefrokost. I takt med at alkoholen ryger ind, ryger fornuften ud. Vi slipper hæmningerne og det kan være rigtig sjovt, men det kan også få uoverskuelige konsekvenser.

Ifølge den spritnye undersøgelse om danskernes sexliv ”Sex i Danmark”, er 23% mænd og 14% kvinder i Danmark utro, i deres nuværende forhold. Derfor har jeg i denne klumme om utroskab valgt, at den utro part er en mand og den forsmåede part er en kvinde.

Selvforståelsen rystes

Mennesker, der har oplevet utroskab i deres parforhold, kan sikkert genkende, at livet styrter i grus, når utroskab afsløres. Den orden, der har været hidtil, bryder sammen på et split sekund.

Utroskab jael lauritzen parterapi

Den forsmåedes forståelse af forholdet, og sig selv, kan ikke bruges længere. Hun troede hun var hans eneste ene. Det er hun ikke. Han kan også finde dét hos en anden. Det kan være frygteligt skamfuldt, fortvivlende og ufatteligt smertefuldt.

Også for den, der har været utro

Det er ikke kun den forsmåede der går i krise. Den utro følger med. Ofte elsker han stadig sin partner og har ingen intentioner om at forlade hende. Han ryger ud i et bundløst hav af selvhad, selvbebrejdelser og angsten for at miste hende og det liv de har bygget op sammen. Hvorfor gjorde han det så?

Hvorfor vælge utroskab

Utroskab handler om længsler. Den utro længes efter noget i sit liv, i sit forhold. Hvis han vælger at møde sin længsel ved at bevæge sig ud, væk fra forholdet, kan symptombehandlingen være utroskab. Når jeg har par i terapi, taler vi ofte om længsler. De er vigtige at få kortlagt. Der bliver f.eks. talt om længslen efter at føle sig elsket, at mærke lidenskab, at have ro og tid til sex, at føle sig vital, at mærke nærhed, at føle sig forbundet.

Utroskab er ikke den eneste uhensigtsmæssige løsning på længsler. Jeg møder også par, hvor problemet er, at den ene f.eks. arbejder virkelig meget, er meget optaget af børnene eller dyrker en sportsgren, der får lov til at fylde alt for meget. Hovedsagen er, at der i forholdet er noget uopfyldt, som det er smertefuldt at forholde sig til. I stedet for at tage fat i sin partner og fortælle, at der er noget han længes efter, søger han væk fra hende.

Hvordan kommer man videre?

Som sagt, synker verden i grus, når man opdager, at ens partner har været utro. Her kommer en hård sandhed: Det som var, kommer ikke tilbage. I kan ikke fortsætte som om intet var hændt, for uskylden er væk. Men modsætningen til uskyld er modenhed. Et par, der beslutter sig for at rejse sig sammen, efter utroskab, kan udvikle et modent parforhold. Det forudsætter, at I lærer at reagere sammen, når livet er svært og længsler melder sig.  Det tager tid og det er hårdt arbejde. For nogen lykkes det. Det handler om at blive i stand til at mærke sine længsler, for at kunne sætte ord på dem. Dernæst, skal det være tilladt at udtrykke sine længsler og behov. Det er vigtigt i alle nære relationer. Så skal I finde ud af, om jeres partner kan/vil møde jer i jeres længsler og behov, og til sidst skal I genvinde tilliden. Der er ingen garanti for, at det lykkes at blive sammen. Utroskab laver dybe sår, der er længe om at hele.

Hvem kan hjælpe?

Utroskab, få hjælp

Jael Lauritzen – Psykoterapeut MPF

Utroskab er en krise der er svær at komme igennem, uden hjælp. Bl.a. fordi oplevelsen af svigt og udsigten til at miste det familieliv man har, kan sætte sig som et traume. Der er mange dygtige parterapeuter i landet, der kan hjælpe med at få sorteret i alle de følelser der raser efter utroskab. Terapeuten skal have specialiseret viden indenfor parterapi og det er vigtigt, at I føler jer mødt og hørt, at terapeuten passer på jer begge to i samtalerne og at I er trygge ved personen.

Parterapi

Del artiklen med andre:

Senfølger efter seksuelle overgreb – EMDR terapi kan hjælpe

ADHD hos kvinder jaellauritzen.dk

Kvinder og ADHD

ADHD ADD parforhold jaellauritzen.dk

Parforhold med ADHD eller ADD

Kærlighedssprog

Kærlighedssprog

Jul ensom kvinde

Jul og ensomhed

Utroskab Jael Lauritzen

Utroskab – Tilknytning og Længsler

Irritation i parforholdet

Irritation kan være en længsel efter nærhed

En vellykket familie

Boganmeldelse

Mand, der siger stop

Grænser

Billede af Jael Lauritzen, Familierådgiver og ejer af Jael Lauritzen Familierådgivning

Sårbarhed

lille pige ser ned

Sårbarhed og skam, TED-talk med Brené Brown

d